Regression - at gå tilbage

Edderkoppefobi

Hej Michael

Det går faktisk rigtig fint med Freya. Jeg havde min tvivl, da hun på vej hjem i bilen, fortalte, at hun bare havde forestillet sig edderkoppen med store søde tegneserieøjne :-)
Efter nogle dage blev hun så mødt af en edderkop, der kravlede på væggen (én af dem, hun syntes er de mest væmmelige). Hun sad i vores soveværelse og skulle tage tøj på om morgenen. Normalt ville hun gå i baglås, skrige, få hjertebanken og næsten gå i krampe, hvorefter hun slet ikke ville kunne tage tøj på af angst for, at der sad en edderkop i tøjet og resten af morgenen og dagen ville være en kamp for hende.
Denne morgen kaldte hun bare lige så stille på sin far, som fjernede edderkoppen og så fortsatte hun med at tage tøj på. Der var ingen reaktion overhovedet. Hun var helt afslappet og nævnte overhovedet ikke noget om det resten af morgenen. Først da hun skulle ud af døren og i skole, kom hun i tanke om edderkoppen og sagde meget overrasket, at hun jo slet ikke var blevet bange og helt havde glemt det igen :-)
Hun siger, at hun stadig ikke kan lide dem, men at hun ikke er bange for dem mere. I skolen havde en klassekammerat fundet en stor edderkop, som sad på en strikhue. For at prøve Freya af, havde hun åbenbart holdt huen helt hen mod Freyas bryst uden at Freya panikkede.
Det er helt fantastisk og hun siger selv, at hun er dejlig afslappet indeni også når hun skal sove og kommer til at tænke på edderkopper.
Vi krydser fingre for, at det holder.
Tusind tak for din hjælp indtil videre. Det kan jo være, at hun på et tidspunkt får brug for en ”omgang” mere, men indtil videre skal du have en stor tak for din hjælp.

Med venlig hilsen
Sif Osterkrüger Stang
administrativ koordinator